Find bedste internetudbyder

Herunder sammenligner vi internetudbydernes Trustpilot scores – De giver et godt indblik i, hvordan andre kunder oplever hvert selskabs service og support

InternetfirmaTrustpilotBesøg firmaets hjemmeside
Hiper4,8Kommer snart
WAOO4,8Kommer snart
Fastspeed4,7Kommer snart
Telia4,2Kommer snart
EWII4,1Kommer snart
BoligNet4,0Kommer snart
Telenor4,0Kommer snart
JetNet3,8Kommer snart
Norlys2,9Kommer snart

Overvejer du at skifte internetudbyder? På denne side vil du blive guidet igennem, hvad du skal være særligt opmærksom på, samt hvordan du finder den bedste internetudbyder til dig.

1. Hvad er din bindingsperiode?

Der findes mange forskellige internetløsninger, hvoraf en stor del har en bindingsperiode, som du skal overholde. Dette betyder, at du har fri mulighed for at bestille et nyt internet, men det kan blive svært at afmelde dit nuværende internet, hvis der er bindingsperiode på. Du vil derfor først kunne skifte internetudbyder når din bindingsperiode er ovre. Du kan dog godt have to forskellige internetudbydere på samme tid, dette er bare dobbelt så dyrt.

Hvis du absolut ikke kan vente til, at din bindingsperiode er ovre, kan du prøve at undersøge din kontrakt med din nuværende internetudbyder. Kontrakten vil oftest være skruet sådan sammen, at din internetudbyder skal levere det aftalte. Hvis selskabet ikke leverer det de lover i kontrakten, så bør du snakke med selskabet om dette. Så vil det være et brud på kontrakten, og du vil nok kunne afmelde dit nuværende internet, selvom du har en bindingsperiode. Hvis de nægter kan du om ikke andet prøve at søge noget kompensation for dette.

2. Mister du forbindelsen, når du skifter?

I de fleste tilfælde vil du ikke miste din forbindelse, når du skifter internetudbyder, dog kan det ske. Hvis du er meget afhængig af, at du har internet, kan du eventuelt købe et mobilt bredbånd, som du kan have med overalt. Et godt alternativ kan også være at benytte internetdeling på din mobil. Her er det dog vigtigt, at du har et mobilabonnement med nok data, så du ikke ender med at betale i dyre domme, fordi du overskrider din forbrugsgrænse. Ved disse to løsninger er du sikker på, at du ikke mister din forbindelse med skiftet.

3. Er du medlem af en boligforening?

Hvis du er medlem af en boligforening, kan du ofte få rabat på dit bredbånd og på din tv-pakke. Dette er selvfølgelig værd, at tage med i sine overvejelser, før man vælger en ny internetudbyder. Den 1. Juli 2016 trådte en ny lov i kraft som indførte, at medlemmer i boligforeninger nu selv kan vælge, hvilken udbyder de ønsker at have. Dog er der boligforeninger i Danmark, hvor det teknisk ikke er muligt at frakoble enkelte husstande, her gælder loven først fra 1. januar 2018. Der findes nemlig omkring 130.000 husstande, hvor det endnu ikke teknisk er muligt. Det er derfor vigtigt, at du undersøger om din husstand er en af disse 130.000 inden, du går ud og leder efter en ny udbyder.

4. Har du bredbånd og tv hos forskellige udbydere?

Efterhånden er det blevet mere og mere frit at vælge mellem internetudbydere og tv-udbydere. Det betyder at du nødvendigvis ikke behøver, at vælge den samme udbyder for internet og tv. Dette ønsker de forskellige udbydere dog, at du gør, og de tilbyder derfor ofte en form for samlerabat. Det kan dog i de fleste tilfælde bedre betale sig, at finde den billigste internetudbyder og den billigste tv-udbyder hver for sig. Herefter kan du slå disse to udbydere sammen og det vil oftest være den billigste løsning selvom mange udbydere giver samlerabat.

5. Hvilken internetudbyder skal du vælge?

Når du skal vælge ny internetudbyder, kan det være svært at overskue de mange muligheder. Vi foreslår, at du som det første finder ud af hvilken teknologi og hvilken hastighed, du kan modtage på din adresse. Dette kan du nemt gøre, når du sammenligner bredbånd på vores sammenligningsportal. Her får du nemlig oplyst, hvad din maksimale hastighed er på din adresse. Derefter kan du finde den udbyder, som tilbyder den hastighed, der passer dit behov og dine muligheder bedst og billigst. På den måde undgår du også at betale for eksempelvis 30 Mbit/s hastighed, selvom du kun kan modtage mindre.

Her er det værd at bide mærke i, at de fleste selskaber benytter sig af TDCs kobbernetværk til at levere bredbånd. Det betyder, at du vil få præcis den samme internetforbindelse, om du køber det hos eksempelvis Kviknet eller YouSee. Dette skyldes, at TDCs netværk i en lang periode har haft den bedste dækning. De seneste år er der dog kommet en del konkurrence, hvor Waoo’s og Telenor/Telias netværk har lige så god eller bedre forbindelse i nogle områder af Danmark.

6. Hvad sker der efter, du har skiftet internetudbyder?

Når du har skiftet internetudbyder, skal du ikke tænke over, hvordan du bliver oprettet i deres system, samt hvordan du bliver afmeldt hos din gamle udbyder. Alt det praktiske ordner din nye internetudbyder nemlig. Undtagelsesvis skal du dog oftest selv afmelde dit internet, hvis du får det igennem dit kabel-tv.

Det er det altid en god ide, at læse de breve du vil modtage, når du får en ny udbyder. Udbyderen vil ofte hjælpe dig med afbestillingen af dit gamle internet, ellers vil det typisk være en del af bestillingsprocessen. Hvis ikke du får nogen bekræftelse om, at de har afbestilt dit gamle internet, er det en god ide at tage kontakt til din nye udbyder. På den måde er du sikker på, at alle ændringer går efter planen. Hvis du gerne vil finde den billigste udbyder af bredbånd kan du sammenligne bredbånd her.