Hastighedstest af internetforbindelsen

Oplever du langsomt internet- eller en dårlig og ustabil internetforbindelse?

Vi ser her nærmere på, hvordan du selv kan teste din internethastighed og se om den lever op til den lovede hastighed.

Først lidt om test af internet

Din internetudbyder anvender omkring 10-15% af den lovede hastighed til at pakke og udpakke de data der sendes til og fra dit modem, det kalder de ”overhead” og de procenter er inkluderet i den samlede hastighed (står med små i deres betingelser).

Du skal derfor have leveret mindst 10 – 15% lavere internethastighed, for at internetudbyderen som udgangspunkt leverer en tilfredsstillende hastighed.

Måler du 8,5 mbit på en 10 mbit linje, er der med andre ord ikke noget galt med din internethastighed.

Garanteret hastighed på bredbånd

Når du bestiller internetlinje, vil der ofte være anvist en garanteret hastighed. På en 20 mbit linje, står der ofte ”mindst 12 mbit”.
Her kan du ikke være sikker på at opnå de 18,5 mbit download hastighed, som der ellers stor med stort i deres tilbud. Grunden er, at internetudbyderne ikke ved hvor du bor og derfor bliver nød til, at skrive på den måde. Bor du meget langt fra nærmeste telecentral kan de have svært ved at komme højt op med hastigheden ud til dig, men bor du midt i centrum, kan de faktisk leverer meget mere end 20 mbit.

Udbyderne af fiber bredbånd giver garanti for den skrevne hastighed og det gør kabelTV internet også, men ADSL gennem din telefonlinje kan variere alt efter placering af din bolig.

Sådan tester du internethastigheden

Når du vil teste din hastighed, er det vigtigt, at du gør det uden trådløs forbindelse til din router, den nedsætter nemlig hastigheden en hel del.
Det gør den bl.a. fordi den kryptere dine data.

Du skal derfor sætte et kabel direkte i din router.

Herefter skal du lukke alle de programmer, der anvender internettet.

Det kan bl.a. være:

– Antivirus program
– Facebook
– Dropbox, skype osv

Kør en test flere gange i løbet af en dag og på forskellige dage i løbet af ugen, så får du et godt grundlag for vurdering af om din internetlinje er for langsom.

Test f.eks. her:

Gør dit internet hurtigere

Hvis du oplever meget langsomt internet og betaler for en hurtig internetforbindelse, er det typisk din trådløse router der er flaskehalsen.

Mange har en oldgammel router, der kun kan klare op til 10 mbit og her hjælper det jo så ikke at få 50 mbit internetforbindelse.

Det kan du hurtigt teste ved at teste hastigheden med og uden din trådløse router sat på.

Bemærk at signalet fra din trådløse router også har indflydelse på hastigheden. Er der dårligt signal nedsættes hastigheden betydeligt, der skal være fuldt signal på din PC eller tablet.

Du kan ganske enkelt flytte routeren til en mere central placering for at få stærkere signal, eller købe en kraftigere router.

Få hurtigere internet billigt

Er routeren flaskehalsen, så er det måske på tide at skifte internetudbyder og få en helt sprit ny trådløs router med i prisen.
Ofte kan du også få en introduktionspris hos den nye internetleverandør, så du får en god lav pris de første par måneder.
I andre tilfælde kan du oftest få en hurtigere forbindelse til samme eller lavere pris, så det giver god mening at skifte udbyder frem for selv at gå ud i Elgiganten og ligge 1.000 for en helt ny router.